Sådan foregår et samarbejde med mig 🤝
Det er altid rart at vide, hvordan processen foregår, når man skal arbejde sammen med nye menensker. Derfor har jeg lavet en lille beskrivelse af, hvordan jeg typisk tilgår opgaven.
Og så har jeg givet mig selv den udfordring, at jeg kun må bruge udtryk fra en kendt Reality-serie.
Hvis du kan gætte hvilken, får du 10% rabat på din første opgave hos mig. Ingen pres.


Step 1: Pandoras æske
Vi starter ud med et kort møde, hvor vi mærker hinanden an. Du fortæller lidt om din virksomhed, og hvad du har brug for hjælp til. Jeg spørger bl.a. ind til din målgruppe, dit produkt og dine målsætninger.
Og her er det vigtigt, at du gi'r den fuld gas. Vi kan lige så godt få alle tvivlsspørgsmålene på bordet – stort som småt.
Step 2: Parceremoni
Sandhedens time. Nu er det tid til at finde ud af, om jeg er den rigtige for dig og din virksomhed.
Du mærker efter i mavsen, og beslutter dig for, om vi skal arbejde sammen. Hvis ja, stiller du dig bag ved mig – og så er vi klar til at sparke samarbejdet i gang.
Hvis nej, siger du det bare, som det er. Der er no hard feelings fra min side, hvis du hellere vil gå med en anden partner.


Step 3: Alliance
Jeg sender dig et tilbud og estimat på opgaven. Når du har godkendt dem, sender jeg en faktura på 25% af prisen.
Når den er betalt, tager vi en ny snak, hvor jeg spørger dybere ind til opgaven. Når jeg har fået de informationer jeg skal bruge, går jeg i gang med opgaven.
Step 4: Der er brev!
Når jeg er færdig med opgaven, sender jeg den til korrektur hos dig. Her har du mulighed for at komme med feedback og indvendinger. Jo hurtigere du svarer, jo hurtigere får du det færdige produkt.
Hvis du har indvendinger, retter jeg til og vender tilbage. Hvis alt er fjong, er opgaven afsluttet.

Har du luret Reality-serien?! 😎

Bare spørg løs.
Kan du skrive for mig, når du ikke kender til min branche?
Ja, da. Når du hyrer mig, starter jeg altid ud med en grundig research. Jeg begynder ikke at skrive før, jeg er ekspert på din virksomhed, produkt og målgruppe.
Kan du justere din skrivestil, så den passer til mig?
Selvfølgelig. Den skrivestil jeg har valgt at bruge på min hjemmeside, er ikke den jeg bruger hos mine kunder.
Når jeg skriver for dig, bliver det med udgangspunkt i din stemme, og hvordan du normalt lyder.
Tilbyder du faste aftaler?
Det kan du bide spids på, jeg gør. Hvis du har brug for fast månedlig hjælp til forskellige kommunikations- og marketingopgaver, kan vi sætte gang i et fast samarbejde.
Du kan læse meget mere på min prisside.
Hvordan finder jeg ud af, om du er den rette copywriter for mig?
Ved at booke et gratis møde i min kalender. Så kan vi få en fornemmelse af hinanden, og finde ud af, om vi skal arbejde sammen.
Og bare rolig – der er no hard feelings herfra, hvis jeg ikke er den rette for dig. Du kan booke et møde her.
Og hvad med priser'n? 💵
Lad os bare få dem smækket på bordet med det samme. Du kan finde dem på min prisside nedenfor.